LØGN

Etik er en ting, der er svær at definere, men måske er det ikke meningen, at man skal definere betydningen af etik. Frode Nyeng har skrevet i sin bog "nogle gange skal man lyve", at det er vigtigere at reflektere over betydningen og starte et sted.

 

Hvis man i grove træk skulle sige hvad etik er, så er det at diskutere og overveje mulighederne i svære emner. Men etik er mere end en definition, og der er mange emner, der går ind under etik.

Underemnerne metaetik, der handler om morale begrebers betydning og moralske påstandes vidensmæssige status, og normativ etik, hvad der er rigtigt, retfærdigt og godt, går ind under moralfilosofi.

 

Moralfilosofi og underemnerne har også stor betydning ift. løgne og ærlighed, det beskæftiger sig med om ærlighed er en pligt, om det er noget vi vokser op med, den medfødte moral, der er påvirket af vores omgivelser, eller om det simpelthen handler om noget menneskeligt, som vi selv danner opfattelse af.

Et underemne, man kan komme ind under, er pligtetik. Pligtetik hedder deontologi, som stammer fra ordene deon og logos. Deon betyder pligt og logos betyder viden eller læren. Så pligtetik er læren om pligt, selvfølgelig med etik som fokus.

Pligtetik ses tit som en modsætning til nytteetik, der handler om, at man skal bedømme om en handling er etisk ved at kigge på dens konsekvenser. Pligtetik handler om at gøre det rigtige, det som alle mener er rigtigt.

Nogle religiøse definerer deres etik ud fra, hvad deres gud mener er rigtigt. I kristendommen er det meget de 10 bud, der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Et ekstempel på kristne, der skal gøre det gud siger, er historien om Abraham, der skal dræbe sin søn, bare fordi Gud siger det. 

Det var ikke sådan filosoffen Immanuel Kant definerede pligtetikken. Han mente, at det var en etik med udgangspunkt i vores almene fornuft.

Immanuel Kant, der kaldes opfinderen til pligtetikken, opfandt ideen om det kategoriske imperativ, altså at man skal tænke, hvordan man ville have andre mennesker til handle i samme situation. Men pligtetikken handler ikke så meget om, hvad man som person synes. Man skal handle ud fra, hvad alle ville gøre, og hvad reglerne siger. F.eks. i pligtetikken er det forkert at lyve, fordi det handler om at gøre det, der bliver anset for rigtigt af alle, og det man helst vil have andre til at gøre mod en selv. Der tænker man også meget, at resultatet ikke er det vigtigste, det er motivet. Det er anderledes i nytteetikken. Der handler det om, at man skal tænke, hvad konsekvenserne vil være af mulighederne og vælge, hvad der vil gavne flest mennesker. Der er ikke nogle faste regler som i pligtetikken. Hvis en situation gør, at flere vil gavne af, at man lyver, så er det det rigtige at gøre.

Etik handler også meget om handlende aktører,  der er de etiske krav, vi møder i livet. Nogle gange står vi i en situation, vi ikke selv har skabt, der virker som om den ikke har nogen etisk udvej. Der er mange situationer, hvor det første man tænker (og det, der virker mest rigtigt) er at lyve. F.eks. dit land er blevet besat, og du gemmer soldater i din kælder. Hvad svarer du, når du bliver spurgt, om du ved, hvor de er?

Du er skoleinspektør, og til det første møde med den nye elevs forældre, fortæller du så om de forskellige lærers personlige problemer, der nok kan påvirke undervisningen? Eller venter du med at fortælle det til senere? Og er du en læge, der skal diagnosticere en mand, der lige har mistet sin hustru, skriver du så, at han har sorg, hvilket er sandt, men ikke vil betegnes som en sygdom, altså han får få fridage og ingen penge, eller giver du ham en stressrelateret psykiatrisk diagnose, der giver ham fridage og penge fra staten, som han ville have brug for?

Etik handler om valgene i livet, og det er relevant ift. løgne, fordi vi alle sammen træffer valg om, hvornår vi vælger at lyve, og der er ikke altid nogen let udvej.