LØGN

Vores hjerne arbejder på højtryk, når vi lyver, men hvad foregår der egentlig i hjernen?

Når vi lyver foregår det meget i den forreste del af den præfrontale cortex, i dorsal lateral præfrontal cortex og i parietal cortex. Det er den del af hjernen, der står for ens opmærksomhed, opførsel, dømmekraft og følelser og kæmp eller flygt instinkterne.

 

Kan vi skabe en løgnedetektor, der virker?

Den første løgnedetektor, kaldet en polygraf, der blev lavet, blev brugt til at måle ens puls, så man kunne se, hvornår personen blev nervøs. Problemet med den opfindelse var, at en person, der fortalte sandheden, men var meget nervøs kunne blive kendt skyldig. Derfor har man ikke kunne bruge den til retssager.

 

Personen, der fandt en ny metode til at se, om man fortalte sandheden hedder Daniel Langleben. Han arbejder normalt med børn med ADD, som har meget svært ved at lyve, fordi de siger det, de tænker.

Vha. en fMRI-skanning har man fundet en ny metode at finde løgnerne. Det er især centrene, der bliver brugt til og logik, sprog og analyse, der kan bruges til at sige, om folk lyver.

Måden, skanneren virker, er, at den sender magnetiske bølger ud, der får ionerne til at reagere, så man ved hjælp af komplicerede formler baseret på den respons, der kommer. FMRI-skanneren måler ilttilførslen til hjernen, og fordi det er mere udfordrende at lyve, kan man se, hvilke centre af hjernen, der er på overarbejde, og se om det er de centre man bruger når man lyver.

En ting, forskerne opdagede var, at løgnene ikke bare dukker op i ens hoved. For at fortælle en løgn, så tænker man først på sandheden. F.eks. hvis man skulle lyve om himlens farve, så tænker man først, at den er blå. De tanker kan også måles med fMRI-skanneren.

Firmaet No Lie, bruger fMRI-skannere til at hjælpe folk med at vise, at de ikke lyver. Der er kommet overraskende mange henvendelser fra ægtefæller, der vil bevise, at de ikke har været utro, men der var også en mand, Harvey Nathan, der ville bevise, at han ikke brændte sin restaurant ned for at få forsikringspenge. Han gik til No Lie og fik fMRI-skanningen, der beviste, at han var uskyldig. Han var også erklæret uskyldig i retssagen, men hans forsikringsselskab ville ikke give ham penge. Han besluttede sig for at tage et par ekstra løgnedetektorer for at bevise, at han fortalte sandheden.

Med en historie som Harvey Nathans kan man godt komme til at undre sig over, hvorfor skanneren ikke var blevet brugt i første omgang? Det er et etisk spørgsmål, hvor meget vi vil lade maskiner kontrollere vores retssystem for tænk nu, hvis dens resultater er forkerte og mennesker bliver dræbt eller får mange års fængsel grundet en maskines svar. Maskinen er også meget følsom, så hvis man bare synker eller spænder i en muskel bliver resultaterne ødelagt. No Lie har også udtalt, at deres formål er at hjælpe folk, der kommer til dem, men hvis det blev besluttet, at man skulle bruge det i retssager, så ville de gerne hjælpe. De udpeger dog, at hvis f.eks. en terrorist bliver testet, så vil resultaterne ikke blive præcise, fordi de kan bare lade være med at ligge stille.

Alligevel så bliver den gamle version af løgnedetektorerne, polygrafen, brugt i USA's retssystem, så måske kommer fMRI-skanningen til at være der en dag.

Hvis du vil læse mere om etik og moral ift. løgne, så klik her