LØGN

Annas dagbog

Nu er den første dag uden at lyve gået. Jeg må indrømme, at det har været sværere end jeg troede, også fordi jeg ikke er sikker på jeg altid lægger mærke til det, når jeg lyver. F.eks. i dag har vi kigget lidt på kostumer til 9. klasses sidste skoledag, og det har været udfordrende at lade være med at lyve lidt. Hvis der er et forslag, jeg ikke bryder mig om, plejer jeg at sige noget som: Det synes jeg er en god ide, men skulle vi måske ikke prøve at finde noget, der er mere…

Selvom det ikke er en tydelig løgn, så synes jeg ikke, at det er en god ide at købe tingene, der bliver foreslået.

En anden ting, jeg lagde mærke til, er, at det er sværere at holde samtalen kørende, fordi det er meget nemmere at snakke om noget, hvis man har de samme meninger, så det er lidt underligt at bare sige, hvad man egentlig mener, hvis det ikke er det samme og så gå videre til det næste emne, fordi der ikke er mere at sige. 

Dittes dagbog

I dag har det været virkelig svært ikke at lyve. Jeg har virkelig prøvet, men det var umuligt for mig at lade være.  Jeg løj i morges, da min mor spurgte, hvad jeg synes om en veninde, fordi hun havde hørt mig brokke mig over hende til min søster. Jeg løj, fordi hvis hun vidste, hvor meget jeg ikke kan lide hende, skulle jeg fortælle hvorfor, og så skulle vi til at skabe en kæmpe konflikt ud af noget ligegyldigt. 

Jeg løj også for en klassekammerat, da jeg sagde, at jeg havde hørt alle Carl Emils sange fra hans nye album, fordi jeg ikke havde tid til at få en ti minutters lang forklaring om, hvor fantastisk ham og hans musik er.

Da jeg var kommet hjem fra skole, bad min mor mig om at tømme og fylde opvaskeren, så jeg sagde, at jeg ikke kunne, fordi jeg havde ondt i hovedet. Jeg løj ikke, men overdrev måske en smule om, hvor høj grad jeg egentlig havde ondt i hovedet. 

Jeg har løjet ret meget i dag, og jeg tror endda, at jeg har løjet mere end, hvad jeg ved uden at tænke over det. 

Najas dagbog

I dag var det første dag, hvor jeg ikke måtte lyve. Det var ikke så svært, som jeg havde forventet. Den største udfordring for mig var at være opmærksom på, om jeg løj, og hvornår jeg løj. Det er ligesom bare blevet en del af min hverdag at komme med de små hvide løgne, så derfor kan det være svært at være opmærksom på, hvornår det sker.

Jeg løj en gang i morges, da jeg fortalte min mor, at jeg havde købt en fødselsdagsgave til hende i weekenden, selvom jeg ikke havde en. Udover denne løgn er jeg kommet gennem første dag helt uden at lyve.