
Tirsdag d. 9. Januar
Annas dagbog
I dag tror jeg, at jeg er begyndt at vænne mig til at være ærlig (eller så ærlig det er muligt for mig). Der har selvfølgelig været nogle udfordrende tidspunkter, især når vi bliver spurgt, om vi ved, hvilket emne vi vil arbejde med til projektugen, fordi vi er ikke blevet bedt om at lave grupper endnu. Min umiddelbare reaktion er at svare, at vi ikke er helt sikre på det endnu, men det er ikke sandt.
For at være helt ærlig, så er det måske en smule egoistisk af os at lave grupper, fordi man skal sørge for at alle har en gruppe, de er tilfreds med. Jeg fortæller til mig selv, at vi har en god grund, fordi jeg tager på ferie midt i forberedelsen, men jeg ved ikke helt om det er helt sandt. Måske er det bare en dårlig undskyldning eller en løgn, jeg fortæller mig selv for ikke at føle skyldfølelse?
Dittes dagbog
I dag har jeg ikke løjet lige så meget som i går, men jeg har også selv mange gange blevet nødt til at stoppe mig selv når jeg er lige ved at lyve. Jeg løj her til aften. Jeg ringede til min mor efter dans hvor jeg sad helt alene i mørket ude i busstoppestedet som er midt ude på landet langt væk fra alting. Jeg sagde til hende at bussen var forsinket selvom den ikke var bare for at snakke med hende så det ikke var helt lige så skræmmende at stå ude i mørket. Jeg løj over for hende fordi hvis jeg fortalte hende at jeg synes at det er uhyggeligt at vente på bussen om aften måtte jeg ikke tage bussen der ude fra og så skal min familie til at hente mig hver tirsdag og det ville jo bare være bøvlet
Najas dagbog
I dag skulle jeg være meget opmærksom på, at jeg ikke måtte lyve, for at jeg ikke gjorde det. Jeg endte med at komme gennem dagen helt uden at lyve, af hvad jeg selv ved. Det kan være rigtig svært, at vide om man selv lyver eller ej, fordi man er så vant til det og det bare er blevet en del af ens hverdag. Det går også an på om det tæller som en løgn, når man er ironisk. Jeg er selv ofte lidt ironisk uden at tænke over det, så på en måde, er det vel også en løgn.