Casper Rieper-Holm
- Admin
- Jan 30, 2018
- 3 min read
Han løg om hvem han var og skiftede identitet, når han havde snydt nogle nye for en masse penge. Han sagde, at han havde brug for et lån, men så forsvandt alle pengene fra deres bankkonto. Casper Rieper-Holm er en charmerende ung forretningsmand og millionærarving. Det er i hvert fald, hvad han har bildt flere ind, mens han nyder varmen i Spanien under navnet Tino El’tinus. Hjemme i Danmark er han kendt for at være svindler, storcharmør og mesterløgner, han har samtlige domme bag sig, både for bedrageri, tyveri, afpresning, hashhandel, vold og dokumentfalsk. Casper har i over 15 år løjet om, hvem han virkelig er.

Amanda Kastrup var 25 år, da hun møder Casper Kastrup, hendes livs kærlighed. De havde mødt hindanen over Facebook og efterfølgende ringede og skrev sammen i knap to måneder, da de i december 2011, aftalte at mødes for første gang. "Jeg havde det, som alle andre, der er forelsket, har det: Jeg var glad og havde sommerfugle i maven over at skulle møde ham” fortæller Amanda til DR. De efterfølgende tre måneder lukker Amanda, Casper ind hendes og sin datters liv. ”Han var god mod mig. På alle måder. Han kom med morgenkaffe hver morgen. Og om aftenen bar han mig altid i seng. Det var et rigtigt romantisk eventyr” siger Amanda til DR. Casper fortæller, at hans fulde navn er Ludvig Casper Kristian Kastrup Augustinus, og at han er arving til en fond hans familie ejede, der hedder Augustinus Fonden, som stammer helt tilbage fra 1750, der opbyggede sin formue på tobaksindustrien. Han fortæller, at hans familie ikke vil acceptere, at Casper er sammen med ”en hel almindelig kvinde.” Amandas liv har forvandlet sig til et komplet kærlighedseventyr. Men så en dag ringer banken og siger, at Casper har optaget et lån på 100.000 kroner og lavet to kreditkort i hendes navn ved hjælp af forfalskede underskrifter. ”Casper gik lige ind og var min drømmemand. Kærligheden varede 100 dage så ringede banken.” siger Amanda til ude og hjemme. Amanda og Caspers forhold var ikke et romantisk eventyr, men blot en løgn. Caspers fulde navn var ikke Ludvig Casper Kristian Kastrup Augustinus. Casper var ikke arving af Augustinus fonden, men han havde selv opdigtet det hele. Hans rigtige navn er Casper Rieper Holm, og han er vokset op i Nordjylland med sin mor, som er handicapmedhjælper.
Amanda beder Casper om at forlade hende og sin datters liv. Efter Casper er gået, gik Amanda i chok, og er det i flere uger, mens hun prøver at samle sig selv, og forstå hvad det er, der lige var sket. ”Alt hvad jeg troede, jeg vidste, hvad var, vidste jeg så alligevel ikke, hvad var.”
Sommeren 2004 lever Casper under navnet Noa Jason Kastrup. En dag går han ind på værtshuset ”Det gyldne krus” i Grenå. ”Da jeg kommer ind, råber han; hej Conny! Jeg kigger og siger; kender jeg dig? Nej, det gør du bestemt ikke, men jeg kender dig. Han ville bare lige give mig et tilbud, fordi han syntes, det var så hyggeligt, så han ville gerne købe Kruset” fortæller Conny Stoffer til Berlinske. Efter kort tid blev han en god ven af familien og kommer sammen med deres datter Chelina. Casper tilbyder at købe værtshuset af Conny og hendes mand Henning, men han har dog ikke pengene lige på det tidspunkt, men lover at de er på vej. ”Jeg tjekkede vores konto mandag morgen, der var ingen penge. Tirsdag tjekkede vi igen, der var ingen penge.” Fortæller Henning Stoffer. Familien bliver mistænkelige og går til politiet. De fandt ud af at hans rigtige navn ikke er Noa, men Casper Rieper-Holm. Han bliver dømt et års fængsel for bedrageri og en erstatning til Conny og hendes familie på 131.929 kroner. Men familien Stoffer er langt fra de første ofre for Caspers løgne. I Nørresundby udgav han sig for at være en schweizisk millionær, der ville købe den forhadte naziborg. I Assens levede han under navnet Caspar Klaus von Kaufmann Kastrup, hvor han skrev under på at købe Marcussens hotel for 11 millioner kroner. Han havde spist og drukket for 52.000 kroner på D’Angleterre i København.
Skrevet af Ditte Leth
Comments